Vi ser det i de klare nætters himmel

Baggrund Morgen
Vi ser det i de klare nætters himmel

Thorkild Bjørnvigs morgensang, som oprindeligt er skrevet til Grundtvigs Højskole, er en refleksion over livets mirakel, men rummer samtidig også en erkendelse af dødens nærvær. Komponist Lasse Skovgaard har skrevet den harmoniske melodi.

Tiden efter 2. verdenskrig krævede både sang, leg og eftertanke

Thorkild Bjørnvig var som ung digter central i kredsen omkring tidsskriftet Heretica, der i efterkrigstiden diskuterede, hvordan samfund og individ kunne komme sig og komme videre efter det chok, som 2. verdenskrig og Holocaust var. Svaret lå i det kreative og skabende: ”Synge vil vi, legen er magt”, som Bjørnvig formulerede det i sangen Mørk er november, skrevet til Båring Højskole i 1959.

Bjørnvig engagerede sig i den tidlige klimabevægelse

Gennem 1960’erne voksede frygten og forargelsen over, hvordan et hastigt stigende forbrug var ved at ødelægge naturen, og det førte for Bjørnvig til et stærkt engagement i den fremvoksende klimabevægelse. I artikler, essays og såkaldte miljødigte kritiserede han i skarpe vendinger menneskets herskermentalitet. Samhørighed mellem mennesker og natur er kernen i en anden af Bjørnvigs populære højskolesange, I hjerterne begynder, skrevet til Den Sønderjyske Højskole for Musik og Teater i 1984 (i dag: Musik og Teaterhøjskolen).

Denne sang er skrevet til Grundtvigs Højskole

Vi ser det i de klare nætters himmel er ligeledes skrevet til en specifik højskole, nemlig Grundtvigs Højskole. Daværende forstander, teolog Ole Jensen, mente, at skolen manglede en morgensang, og han opfordrede derfor sin nære ven Bjørnvig til at skrive en sådan.

Vi ser det i de klare nætters himmel

1. Vi ser det i de klare nætters himmel,
vor sol, en stjerne i galaksens vrimmel,
og lyset strømmer gennem vor pupil,
for uden sol var øjet aldrig til,
og øjenlågets skygge er til søvn.

2. Nu tændes purpur i de mørke skyer,
nu svinder lyset i de store byer,
mens jorden langsomt drejer frem mod øst.
Belyst bli’r fjerne bølger, kyst bag kyst,
af solens ubevægelige ild.

3. Nu vækkes fugleskarer jorden over,
i skov og by, på klipper hvor de sover,
og morgenstjernen stråler og går ud. 
Nu svirper luft og vand mod søvnig hud,
vi vågned før og vågner én gang til.

4. Med stilhed og med sang begynder dagen
før telefoners kalden, bilers jagen.
Om morgen-, middags- eller aftenglød,
vor sol var førend måne, liv og død.
Sol, stilhed, sang var først, slår an, fornyer.

5. Bag dagen som den er, der svæver, skinner
en større dag, som aldrig helt forsvinder.
Bag smerten står en dør til den på klem,
i glæden er den ung af glød vort hjem.
God morgen til vort øjeblik, vort liv.

Teksten er en meditation over morgenens første lys 

Bjørnvig skrev en meditation over øjeblikket, hvor dagens klare lys rammer skyerne, og dyr og mennesker vækkes til live. Det syngende vi befinder sig i denne overgang mellem nattens søvn og dagens mange gøremål, der venter efter morgensangen. Lysets og livets genkomst er et dagligt, tavst mirakel.

Vi bevæger os fra himmelhvælv til hverdag

Roligt zoomer sangen fra det store himmelhvælv og den kosmiske evighed til den detaljemættede hverdag. Cyklisk afløser nat og dag hinanden, men slutteligt brydes denne bevægelse af døden, indvarslet i fjerde vers:

vor sol var førend måne, liv og død.

 

Livet er lineært, og én dag bliver den sidste.

Man fornemmer erfaringen fra et langt, levet liv

Sangen er skrevet kun to år før, Bjørnvigs sidste digtsamling, Siv vand og måne, udkom i 1993. Det er altså en tekst skrevet af en digter, der selv gennem et langt og produktivt liv hver morgen har oplevet, at livet er kommet tilbage, og kreativiteten er blevet fornyet, men som nu aner den sidste dag ude i horisonten. Bag det levede liv findes dog ”en større dag, som aldrig helt forsvinder”, som det hedder i sangens afsluttende vers. Linjerne høres som et ekko i de allersidste linjer i Bjørnvigs værk, afslutningen på digtet Tærsklen, det sidste digt i hans sidste digtsamling:

Purpurskyer svæver på vesthimlen, hvælver en udgang mod natrummet.

Åbner ikke mod intet, men mod gådernes indre, leder mit til døden lærevillige hjerte – .

 

Bag smerten og livet findes en større dag og ikke et intet, som det hedder i digtet. Bag den sidste dag venter dødens gåde, som digteren lærevilligt ser frem mod.

De tre Højskolesange af Bjørnvig kan synges sammen

De tre Bjørnvig-sange, der her er nævnt, kan med fordel synges sammen som udtryk for tre livsfaser eller livsbekymringer: Den unge digter, der spørger, hvad vi skal med livet. Den modne digter, der føler ansvar for klodens fremtid. Og den aldrene digter, der priser livets mirakel, men også øjner døden.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Lasse Skovgaards melodi gør sangen nærværende

Sangens første melodi blev skrevet af Benny Andersen, men den slog aldrig an. Lasse Skovgaard skrev nærværende, harmoniske melodi i 2014 efter at have udeladt det oprindelige fjerde vers, der med sin skæve rytme gjorde sangen svær at skrive melodi til – hvilket givetvis har været grunden til, at Benny Andersens melodi, som han ej heller selv blev tilfreds med, var så svær at synge.

Fakta om Vi ser det i de klare nætters himmel

Nr. 21 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Thorkild Bjørnvig, 1991

Melodi: Lasse Skovgaard, 2014

Morgensang skrevet til Grundtvigs Højskole.

Artiklen er skrevet af Rasmus Bro Henriksen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Liste over alle sangene
Vis flere